Sansehave
En sansehave er et grønt uderum, der er designet og etableret sådan, at den bevidst sorterer, påvirker og forstærker sanseindtryk på en naturlig måde. Typisk med det formål at have en afslappende, beroligende eller terapeutisk effekt på besøgende i haven. Sansehaven kan dog også opmuntre til aktivitet, bevægelse og underholdning. Sansehaven er også kendt som en snoezelhave, der består af de to hollandske ord ”snuffelen” (at snuse) og ”doe-zelen” (at døse).
Der er stort set ingen grænse for, hvad en sansehave kan bestå af. Typisk er særligt udvalgte planter og belægninger dog en bærende del af vores sansehaver. Derudover sammensættes sansehaven i forskellige zoner og rum (f.eks. snoezelrum og snoezelhaver), der med alt fra særligt duftene planter og rislende vand til interaktive installationer og kunstige lyde er designet i multisensoriske miljøer til at fremme en bestemt oplevelse, aktivitet eller følelse. Vi kalder det fitness for sanserne.
Sammensætningen af elementer og redskaber i jeres sansehave skaber vi i dialog med jer og ud fra de ønsker og behov, I har. Sansehaven kan bl.a. designes til arbejdet med sansestimulering, motorisk og kognitiv udvikling.
Vand i sansehaven
Formålene med vand i uderummet kan være mange. I børnehaver og skoler handler det om leg og læring. Men i specialinstitutioner og på plejehjem har vandet ofte også et terapeutisk eller aktiverende sigte. Lyden af vand, der risler, kan danne et lydtapet og være en skærm for de indtryk, der ellers findes i haven. Et vandfald ved indgangen til en temahave vil således være med til at danne en rummelig afgrænsning. Modsætningen til vandløb og vandfald er spejlbassinet. Det stille sted, hvor himlens spejl bliver perspektivet.
Musik i sansehaven
Et særligt tema i plejehjemmets have kan være musik, der med sin iboende evne til at fremprovokere følelser og erindringer kan være et stærkt middel for demente. Musikalske oplevelser skaber glæde og stimulerer hjernen. Både via den respons, slaget giver, og i den systematik og puls, der opstår, når man spiller. Ønsker I aktivitet i sansehaven, kan musikinstrumenter være et godt valg. Instrumenterne lokker pårørende og personale ud i haven, hvor de kan give ligeværdige oplevelser mellem oldefar og oldebarn.
Aktiviteter i sansehaven
Vi mener, at alle haver skal rumme aktiviteter. Vores ældre er ikke opdragede til at sidde stille og betragte – de har flittige hænder. Deres tidligere virke skal naturligvis tilpasses aldringens begrænsninger og være fundamentet for meningsfulde besøg med pårørende.
Træning i haven
Plejehjemmets ergo- og fysioterapeuter varetager den organiserede træning på centeret. De fleste steder findes rigtigt gode indendørs træningsfaciliteter. Det giver dog også god mening at supplere med udendørs træningsmiljøer. Vi har erfaring i indretning af deciderede træningsområder med udendørs fitnessredskaber placeret på fjedrende gummiunderlag.
Når vi indretter træningshaver, er vi afhængige af et tæt samspil med jeres fagekspertise – ofte fysioterapeuter og ergoterapeuter, men måske også jeres plejepersonale.
Hvordan virker sansehaven?
Sanserne er grundlæggende og uafhængige af sproglige eller motoriske færdigheder. I sansehaven kan vi mødes på lige vilkår og få input til krop og sjæl på eget niveau. Et besøg i en sansehave skal være en helstøbt æstetisk oplevelse, hvor materialer og indretning er nøje tilpasset, så der er ro og stemning til at fordybe sig i dufte, smage, overflader, temperaturer, lyde osv.
Hvor anvender man sansehaver?
Vi designer og etablerer sansehaver for alle. Vores primære kundegrupper er dog plejehjem, aflastnings- og rehabiliteringscentre, specialinstitutioner, boenheder, botilbud, hospicer og sygehuse. Men vi tilbyder selvfølgelig også etablering af haver til privatboliger.
Hvordan kommer vi i gang med etableringen af en sansehave?
Kontakt os for et uforpligtende møde, hvis I overvejer at etablere en sansehave.
Vi lytter til jeres ønsker og behov og vejleder jer i muligheder på arealet. Hvis vi sammen kan se en basis for et samarbejde – enten nu og her med et anlæg eller på sigt ved at udvikle en idé, der kan finansieres af fonde – kan vi tage næste skridt.
Sådan kommer vi længst muligt for pengene
Vi bestræber os på at minimere omkostningerne til rådgivning, så der er flest mulige midler til det endelige anlæg til gavn og glæde for kunden. Kellers Byggeservice erfaring med anlæg tæt på mennesker, hvilket sikrer jer mod fodfejl og dårlig styring. Vælger I os til totalentreprise, er vi ansvarlige for projektet hele vejen igennem – så vi har også en interesse i at hjælpe hinanden til at skabe et gnidningsfrit forløb fra start til slut.
Vi tilbyder totalentreprise
Med vores erfaring kan vi omsætte idéerne, skabe brugbare løsninger, producere specialelementer og anlægge haven. Vi udfører ofte sansehaver i totalentreprise, hvor I kun har os som leverandør og én fast kontaktperson gennem hele processen. Dermed har I garanti for udførelsen. Ønsker I at dele entreprisen, samarbejder vi gerne med jeres udvalgte landskabsarkitekt eller bygherre.
Dækker I hele landet?
Kellers Byggeservice er en landsdækkende virksomhed. Derfor kan vi tilbyde etablering af sansehaver i alle dele af landet.